Hals Turistforening inviterer til Hosekræmmer- og Råvaremarked den 25/10-26 kl. 10-16 i Hals skolehal. Gratis entré for besøgende. Markedet markerer 10 år med kreativitet, kvalitet og gode oplevelser i Hals.
Her kan du tage familie og venner med til en dag med kunsthåndværk og specialiteter. Du kan opleve alt fra malerier, smykker, keramik og tekstiler til lækre delikatesser og råvarer, som både kan smages og købes med hjem.
Hvis du selv arbejder kreativt med kunsthåndværk, eller hvis du producerer råvarer og delikatesser, er der også mulighed for at deltage som udstiller. Ønsker du en stand, kan du tilmelde dig ved at kontakte arrangørerne direkte.
Et Hosekræmmermarked er et husflidsmarked med udstilling og salg af håndlavede varer.





























