Atletikness er Aalborg Atletik & Motions begynderhold for voksne, som gerne vil introduceres til atletik – uanset om du aldrig har prøvet det før, genoptager efter en pause, eller søger alternativ træning uden fitnesscenter.
Hver træning følger et struktureret forløb:
- Opvarmning (ca. 20 min.)
- Løbeteknik og koordination (ca. 20 min.)
- Tekniktræning i atletikkens discipliner (ca. 50 min.)
- Fysisk træning (ca. 20 min.)
- Afjog og strækøvelser (ca. 10 min.)
Du træner under vejledning af erfarne trænere, der hjælper dig med at opbygge grundformen og udvikle specifikke fysiske kompetencer – enten som supplement til din egen idrætsgren eller som en modsvægt til crossfit og fitness. Som medlem får du adgang til klubhuset hele døgnet med omklædningsrum, toiletter, cafeteria og styrke-/cardio-faciliteter.
Tilmelding til gratis prøvetræning.






















