Her er der plads til at slippe kontrollen og lade broderiet udvikle sig helt frit, uden faste regler, stramme mønstre eller detaljeret planlægning. Udtrykket bliver levende og uforudsigeligt, når mange forskellige garner, finurlige detaljer og en bred vifte af teknikker får lov at forme værket. Resultatet er vildt med vilje, fantasifuldt og fuldt af små overraskelser.
Du kan også opleve Marianne Nielsens fascinerende kunstværk, hvor en hel hvid kittel er forvandlet til et kæmpestort, magisk broderi. Marianne Nielsen arbejder her i et kreativt univers, hvor det frie broderi får lov til at udfolde sig som kunstnerisk udtryk. Samtidig får du selv mulighed for at prøve kræfter med teknikken og lave din egen lille broderiprøve.
På workshoppen kan du eksperimentere med farver, sting og materialer og lade dig inspirere af det, du ser omkring dig. Arrangementet foregår i Folketeltet uden for Hals Bibliotek, og både nybegyndere og erfarne brodøser er velkomne. Entré: 30 kr.
Kom og brodér ud i det fri!



















