Oplev Aalborgs fascinerende middelalderhistorie på en guidet byvandring, hvor du vandrer fra kloster til kloster og får indblik i munkenes og nonnernes dagligdag bag de tykke klostresmure. Gennem tre århundreders klosterkultur møder du Dominikanerne, Franciskanerne og Helligåndsbrødrene – hver med sin egen historie og betydning for byen.
Vandringen starter ved Vor Frue Kirke og fører dig gennem Aalborgs gader – fra Vor Frue Kloster og Gråbrødreklosteret forbi Østerå og Gammeltorv til Aalborg Helligåndskloster, der betragtes som Helligåndsordenens best bevarede kloster nord for Alperne. Undervejs får du et eksklusivt smugkig indenfor i selve Helligåndsklostret. Med byens arkitektur som scenografi og lidt fantasi bliver middelalderen levende, og du får indsigt i, hvilken rolle klostervæsenet spillede for Aalborgs udvikling.
Praktisk: Guide: Tommy Jensen (kultur- og naturformidler) | Mødested: Vor Frue Kirke ved springvandet, Arkivstræde 1 | Rute: ca. 2 km | Varighed: 2 timer | Pris: 125 kr. (inkl. 15 kr. billetgebyr) | Billetter købes forud


































































