Forfatter og litteraturhistoriker Sara Alfort udforsker en glemthistorie: skandinaviske kvindelige kunstnere fra slutningen af 1800-tallet, som rejste til Europa for at male, udstille og leve af deres kunst. Gennem breve, dagbøger og arkivalier tegner der sig et billede af modige kvinder, der skabte bemærkelsesværdige karrierer og insisterede på et liv uden for tidens normer for, hvad en kvinde kunne være.
Med udgangspunkt i sine bøger Da træerne voksede ind i himlen, Damer der var for meget og Damer der fik nok viser Sara Alfort, hvorfor kunsthistorien trænger til en ny fortælling – en, der anerkender disse kunstneres vigtige bidrag og selvstændige liv. Ingen forudgående viden om kunsten eller kunstnerne er nødvendig for at få meget ud af aftenen.





















































