Flemming "Bamse" Jørgensen temaaften med spisning byder på en musikalsk og fortællende aften, hvor Søvad, Thrane og Sloth står for underholdningen. Gennem live-musik og anekdoter foldes historien om Bamses liv ud, og der sættes fokus på både de op- og nedture, han oplevede undervejs.
Der fortælles også om de kunstnere, han lod sig inspirere af, samt om hvorfor han aldrig blev anerkendt af sin far og i de finere musikalske kredse. Orkestret lover et sprudlende og professionelt show, der ligger tæt op ad de originale arrangementer, og teksterne vises undervejs, så publikum har god mulighed for at synge med. Flemming "Bamse" Jørgensen var en markant dansk sanger og frontfigur i Bamses Venner, som især er kendt for sine folkelige og iørefaldende sange.
Der serveres buffet fra Gæstgivergården. Dørene åbnes kl. 17.30. Entré: 295 kr. Lokation: Borgerhuset i Hou.






