Som led i Hals Kunstfestival viser billedtæppekunstner Henriette Borup fra Gandrup sine billedtæpper i Ladegården. Oplevelsen er tilrettelagt som både en udstilling og et arbejdende værksted, så publikum kan møde kunsten i en levende proces.
Henriette Borup arbejder kunstnerisk med kristendommens betydninger og henter inspiration i forskellige bibeltemaer. I den øvrige del af kunstfestivalen, fra søndag 2. august til lørdag 8. august, kan Henriette også træffes med udstilling og værksted på Hals bibliotek fra kl. 11.00 - 17.00. Der kommer yderligere info om arrangementet, i forbindelse med programmet for hele kunstfestivalen.









