Indbegrebet Af! Bob Dylan. med special guest Michael Jose Gonzales! Live På Skråen! Indbegrebet Af! er et liveafsnit af podcasten, hvor de tre værter Andrew Davidson, Bjørn Zäll og John O'Sullivan i hvert program udvælger én sang, som kan samle essensen af et band eller en solist. Denne gang er det en af de helt store navne, selveste Bob Dylan, der er i centrum.
Med over 600 sange, 40 studiealbums, 18 bootleg opsamlinger, 44 opsamlinger og et utal af livealbums fordelt over en mere end 60 år lang karriere er der masser at tage fat på. Til aftenen får Indbegrebet Af selskab af forfatter, musikjournalist, spillestedsleder og Dylan-ekspert Michael Jose Gonzales, som medvirker som special guest.
Indbegrebet Af er i gang med sin 9. og sidste sæson, og derfor er det sidste chance for at opleve podcasten live i et afsnit, som værterne både har set frem til og frygtet. Arrangementet har Fri entré, og det finder sted på Skråen i Nordkraft.




















