Kunne du tænke dig at blive en del af en aktieklub, er der mulighed for at komme med til et informationsmøde, hvor Dansk Aktionærforening Nordjylland fortæller om oprettelsen af nye aktieklubber. Her får du indblik i, hvordan en aktieklub fungerer, og hvad der skal til for at komme godt fra start.
På mødet gennemgås blandt andet, hvad en aktieklub er, hvordan den kan organiseres i praksis, samt gode råd om møder, investeringsstrategi og samarbejde. Der bliver også mulighed for at møde andre medlemmer, som ønsker at indgå i en ny aktieklub, og mødet rundes af med spørgsmål, dialog og mulighed for at skabe grundlag for etablering af nye aktieklubber. Bestyrelsen vil gerne være behjælpelig med at løbe aktieklubber igang i hele DAF Nordjyllands område.
Informationsmødet afholdes umiddelbart efter præsentationen af analysesystemet Vikingen, så starttidspunktet afhænger af, hvornår det foregående arrangement slutter. Der serveres ikke forplejning til informationsmødet; ønsker du sandwich og drikkevarer, skal du også tilmelde dig arrangementet om Vikingen, hvor forplejning indgår. Arrangementet er åbent for alle medlemmer af Dansk Aktionærforening. Der er gratis parkering på alle P-pladser markeret med BDO, både på forpladsen og i P-huset, og det er ikke nødvendigt at registrer bilens nummerplade, selv om det er beskrevet ved indgangen. Mødelokalet er til højre efter indgang. Fri entré.




















