Deltag i en særlig iscenesat langbordsmiddag, hvor samtalen udforsker, hvad vi menneskeligt, kulturelt og fællesskabsmæssigt skal kunne, når verden bliver usikker. Ud over den officielle preppingliste – vand, batterier og dåsemad – handler beredskab også om at kunne noget sammen: at kende sine naboer, fortælle historier, synge en sang, samle mennesker og skabe mening og håb, når normale strukturer bliver udfordret.
Over to timer serveres en særlig preppingmenu for både maven og samtalen. Middagen faciliteres gennem spørgsmål og små greb, der åbner for forskellige perspektiver og erfaringer. Du behøver ingen forhåndsviden om beredskab – arrangementet søger efter forskelligartede stemmer, erfaringer og idéer. Alt, du skal bidrage med, er åbenhed for at lytte, tænke højt, spise og deltage aktivt. Samtalen dokumenteres i billeder og lyd.




























