Rebild Kommune inviterer lokale virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen til et årligt morgenmøde, hvor du får opdateret viden om kommunens udviklingsprojekter, kommende opgaver og relevante forhold for branchen. Mødet styrker dialogen og samarbejdet mellem kommune og lokalt erhvervsliv.
Program
- 8.00–8.30: Ankomst, morgenmad og netværk
- 8.30–8.40: Velkomst
- 8.40–9.00: Status og kommende aktiviteter i GRO – Henrik Bøgeskov Lolholm giver en statusopdatering på udviklingen i GRO og orienterer om videre aktiviteter og potentielle opgaver af relevans for branchen
- 9.00–9.30: Vandhåndtering – aktuelle forhold og perspektiver – fokus på Rebild Kommunes arbejde med vand, herunder håndtering af regn- og overfladevand
- 9.30–9.55: Kommende kommunale udbud og opgaver i 2027 – præsentation af konkrete opgaver, som kommunen forventer at udbyde
- 9.55–10.00: Afrunding
Mødet giver mulighed for at stille spørgsmål, dele erfaringer og drøfte aktuelle muligheder og udfordringer med kommunens repræsentanter. Målgruppe: både rådgivende og udførende aktører inden for bygge- og anlægsbranchen.


























































