MUSlinger er et tilbud for børn i alderen 1-6 år sammen med en forælder eller bedsteforælder. Her er der fokus på musik og leg, og børnene får lov til at bruge hele sanseapparatet, mens de både hører historier, prøver kræfter med drama og laver sjov musik med sang og rytmeinstrumenter.
Det er gratis at deltage i MUSlinger, og alle er velkomne uanset bopælssogn. Også ældre og yngre søskende må gerne være med. Tilmelding foregår på horsenshammer.dk/muslinger, og hvis du har spørgsmål, kan du kontakte kirke-kulturmedarbejder Tenna på 60195980 eller tennalyng@gmail.com. Arrangementet finder sted i Horsens Sognegård.




















