For tredje gang drager Trine Gadeberg ud på en landsdækkende turné, hvor hun optræder i rollen som den folkekære lille dreng Pelle på 5 ½ år. Figuren har siden 2017 markeret sig som et kendt navn på den danske comedyscene og har samlet millioner af visninger på sociale medier. Den satiriske figur vakte til tider så stor opmærksomhed, at selveste Google forsøgte at lukke munden på ham. Men fra børn og fulde folk, I ved nok...
Ved de tidligere shows har mere end 55.000 mennesker købt billet, så der er god grund til at regne med stor interesse, når dørene åbnes til Pelles Fest! Sammen med både nye og gamle figurer sætter Pelle fokus på danskernes festvaner, som ofte er lige til at tage frem ved enhver anledning. For i Danmark kan det meste fejres med øl, hygge, mad, dans og musik, men ikke alle ser festen fra børnehøjde. Det er netop det perspektiv, Pelle undrende betragter, mens de voksne giver slip og fester igennem for en stund for at glemme alt om tandlægeregninger, indgroede negle og kommunalvalg.
Ingen går fri, men alle bliver mødt med et kram, når Trine trækker den rød/blå hue ned over ørerne og lader Pelle tage ordet. Velkommen til Pelles Fest! Køb/bestil billet. Fri entré. Lokation: Skråen i Nordkraft.














