Roller derby 18+ / Mixhold er et holdspil på rulleskøjter, og der bruges ingen bold. Du behøver ikke at have erfaring med hverken boldspil eller rulleskøjter for at være med, så træningen passer godt til dig, der gerne vil prøve noget nyt og ikke er bange for en udfordring.
Sporten er skabt til at være meget inkluderende, så både store og små mænd og kvinder kan deltage sammen. I mange tilfælde opdeles holdene, men i denne træning er fokus netop på, at man kan øve sig og spille sammen på tværs.
Træningen indeholder opvarmning og generel træning af de muskelgrupper, der bruges i sporten. Du kommer blandt andet til at arbejde med balance, agilitet samt forskellige måder at bremse og stoppe andre på.
Roller derby er for mange en sjov vej til en stærk core og en fast røv :P Til udstyret bruges Side-by-side rulleskøjter samt beskytter til albue, knæ og hænder, hjelm og tandbeskytter. Der er mulighed for at låne udstyr på dagen.
TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING. Arrangementet er gratis og arrangeret af Aalborg Roller Derby. Det foregår i Løvvanghallen.



















