Tegn sjove figurer, doodledyr og små fortællinger i denne kreative workshop med underviser Camilla Petersen. Du lærer, hvordan enkle streger og skitser udvikler sig til doodles med personlighed og karakter.
Gennem oplæg, visuelle eksempler og praktiske øvelser arbejder du med former, ansigtsudtryk og grimasser, der giver dine figurer liv. Du udvikler dine egne doodles og små tegneseriefortællinger i dit eget tempo.
Workshoppen er hyggelig og afslappet — der er plads til leg, fantasi og kreativ udfoldelse. Både begyndere og øvede kan være med. Det vigtigste er ikke at tegne perfekt, men at turde slippe fantasien løs og lade stregerne blive til deres helt egne finurlige universer.














