Amnesty Aalborg og DANLATAM inviterer børn til at være del af en vigtig solidaritetsmarkering. I forbindelse med FN's Internationale Børnedag skal nordjyske børn tegne hilsner til Guerreras por la Amazonía – en gruppe modige ecuadorianske piger og kvinder i alderen 10-20 år, som kæmper mod miljøødeleggelserne fra olieudvinding i deres hjemregion Amazonas.
De lokale kvinder protesterer mod daglige skader fra gasafbrændinger, der forurener deres område med giftige kemikalier, lugt, larm og lys. Amnesty vil forklare denne vigtige sag på børnenes eget niveau.
Aktiviteter på dagen
- Tegn en solidaritetshilsen til "Pigerne fra Amazonas"
- Få ansigtsmaling
- Prøv traditionel mad fra Ecuador
Alle børns tegninger bliver sendt til Ecuador som tegn på international solidaritet.














































