Voksenkor for de sangglade starter onsdag den 19. august kl. 18.45 og er åbent for alle, uanset om du tidligere har sunget i kor eller først skal i gang nu. Det afgørende er lysten til at synge, og der er plads til både nye og mere erfarne stemmer.
Der kræves ingen tilmelding, så du kan bare møde op - gerne sammen med din nabo - og være med til sang, hygge og fællesskab. Koret mødes hver onsdag kl. 18.45 - 20.45 i Sognegården i Ferslev. Har du spørgsmål, kan du kontakte organist og korleder Inger-Marie Larsen på iml@ferslev-kirke.dk eller tlf. nr. 23 99 92 90.




















