Forskere på Aalborg Universitet har udviklet en ny teknologi, der kan ændre måden datacentre bruger strøm på. Målet er at lade batterier, solcelleparker og ladestandere overtage dele af regnearbejdet, så datacentrene ikke er lige så afhængige af at få mere kapacitet fra et i forvejen presset elnet.
Nyheden er især interessant i Aalborg, fordi forskningen kommer fra universitetet i byen og rammer direkte ned i en debat, der fylder mere og mere i hele datacenterbranchen: Hvordan skaffer man nok strøm til stadig mere datatungt arbejde, når elnettet er presset?
Baggrunden er den kraftige vækst i behovet for regnekraft, ikke mindst drevet af kunstig intelligens. Datacentre har brug for store mængder strøm for at holde servere i gang, men i Danmark oplever branchen ifølge kilden lange ventetider på at få adgang til den nødvendige elkapacitet.
Teknologien skal flytte opgaverne tættere på energien
Den løsning, forskerne fra Aalborg Universitet peger på, handler ikke om at bygge flere traditionelle serverhaller alene. I stedet er tanken, at visse regneopgaver kan udliciteres til enheder, der allerede er koblet til energisystemet – for eksempel batterier, solcelleparker og ladestandere.
Hvis teknologien virker som håbet, kan det betyde, at en del af databehandlingen sker dér, hvor strømmen produceres, lagres eller bruges fleksibelt.
Kilden beskriver teknologien som et svar på en konkret flaskehals: Datacentre står i en situation, hvor efterspørgslen på regnekraft stiger hurtigt, mens adgangen til strøm ikke følger med i samme tempo. Derfor leder branchen efter løsninger, der kan få mere ud af den eksisterende infrastruktur.
Branchen følger med – men vil se dokumentation
Interessen er allerede vakt uden for universitetet. En brancheforening beskrives som nysgerrig på den nye tilgang, men vil se dokumentation for “skala, pålidelighed og økonomi”, før teknologien for alvor kan få betydning i praksis.
Det er også de tre punkter, der typisk afgør, om en forskningsidé kan blive til en løsning, som virksomheder tør bygge deres drift på. For datacentre er stabilitet helt central.
Derfor er det ikke nok, at teknologien virker i et forskningsmiljø eller i mindre forsøg. Den skal også kunne dokumentere, at den kan levere regnekraft sikkert, kontinuerligt og til en pris, der giver mening sammenlignet med mere traditionelle løsninger.
Det kan få betydning langt ud over universitetet
Historien peger på en udvikling, som kan få betydning langt ud over Aalborg Universitet. Hvis databehandling i højere grad kan kobles sammen med batterier, solceller og ladeinfrastruktur, kan det ændre forholdet mellem energisystem og digital infrastruktur.
For Aalborg er det samtidig et eksempel på forskning med lokal forankring og potentiel national rækkevidde. Universitetets arbejde rammer ind i to store dagsordener på én gang: den voksende efterspørgsel efter AI og den stigende kamp om elkapacitet.
Det næste store spørgsmål bliver, om forskerne kan løfte løsningen fra idé og udvikling til drift i stor skala. Det er her, branchen vil have svar. Først når teknologien kan bevise sin værdi i virkelige anlæg, vil det stå klart, om batterier, solcelleparker og ladestandere faktisk kan blive en ny slags medspillere for fremtidens datacentre.
