Når børn og unge møder op til samtale hos socialrådgiver Emma Konnerup i Aalborg Kommunes socialforvaltning, er det ikke kun et menneske, der tager imod dem. Ofte står også Joey klar – en seksårig golden retriever med logrende hale og et roligt væsen.
Joey har sin faste gang i Familiegruppe MidtVest, og her er han blevet en del af de samtaler, som for nogle børn og unge kan være blandt de sværeste. Det gælder især møder om samvær og om, hvor meget tid barnet skal være hos den ene eller den anden forælder.
For netop den type samtaler kan være præget af usikkerhed, nervøsitet og frygt for at sige noget forkert. Derfor oplever Emma Konnerup, at hundens tilstedeværelse kan gøre en mærkbar forskel for de unge, der sætter sig i stolen over for hende.
Skaber tryghed i et sårbart rum
Ifølge socialrådgiveren er Joey ikke bare hyggeligt selskab. Han fungerer som en slags rolig støtte i et rum, hvor følelserne ofte fylder meget. Når børn og unge har svært ved at finde ordene, kan det hjælpe, at der også er noget andet at rette opmærksomheden mod.
“Det kan være, at den unge er usikker, eller at de er bange for, hvordan det bliver modtaget, når de fortæller, hvordan de har det,” siger Emma Konnerup.
Hun beskriver, hvordan Joeys rolige adfærd smitter af på stemningen i rummet. Hunden reagerer ikke med krav eller forventninger, men er bare til stede. Det kan være nok til at sænke skuldrene hos et barn eller en ung, der ellers møder op med uro i kroppen.
Joey har været med på afdelingen i to år. I begyndelsen blev han især brugt på gåture med de unge, men for omkring et halvt år siden begyndte han også at deltage i selve samtalerne. Det har ifølge Emma Konnerup åbnet nye muligheder i arbejdet.
Unge beder selv om at få Joey med
Erfaringerne fra Familiegruppe MidtVest tyder på, at Joey ikke bare bliver accepteret – han bliver efterspurgt. Nogle af de unge vil gerne tale med Emma Konnerup, men kun hvis hunden også er med i rummet.
“Jeg har en håndfuld unge, som siger: ‘Emma, vi vil gerne komme ind og snakke med dig, men så skal du også have Joey med’. Det siger jo bare noget om, at de nyder det, og synes han er sød og dejlig,” siger Emma Konnerup.
Det peger på, at hunden for nogle børn og unge kan være med til at gøre kontakten til systemet mindre tung. Når en samtale handler om familieliv, samvær og svære følelser, kan det være afgørende, at rammen føles så tryg som muligt.
Joey har ingen socialfaglig uddannelse, men hans rolle handler heller ikke om at stille spørgsmål eller finde løsninger. Hans opgave er snarere at være et roligt nærvær, som kan hjælpe den unge med at falde til og føle sig mødt.
Kan få betydning flere steder i kommunen
Emma Konnerup ser et klart udviklingspotentiale i arbejdet med Joey. Erfaringerne er stadig lokale og knyttet til hendes afdeling, men håbet er, at de på sigt kan bruges bredere – både i andre afdelinger og måske også i andre kommuner.
Det er endnu ikke meldt ud, om modellen bliver udbredt i Aalborg Kommune. Men i Familiegruppe MidtVest har den firbenede kollega allerede fundet sin plads i hverdagen, og det er især de unges reaktioner, der giver arbejdet tyngde.
For aalborgensere viser historien også, hvordan socialt arbejde i kommunen kan tage andre former end de klassiske møder over et skrivebord. I nogle tilfælde er det ikke flere ord, der skal til, men et roligt blik, en logrende hale og en hund, der kan være med til at gøre det lidt lettere at tale om det svære.
- Joey er en seksårig golden retriever.
- Han er tilknyttet Familiegruppe MidtVest i Aalborg Kommunes socialforvaltning.
- Han har været med på afdelingen i to år.
- For cirka et halvt år siden begyndte han at deltage i samtaler med børn og unge.
- Samtalerne handler blandt andet om samvær og familierelationer.
