En ny forskningsstald ved det nye universitetshospital i Aalborg er nu åbnet. Her skal grise, får og kaniner bruges i forsøg, der blandt andet skal træne kirurgiske indgreb og afprøve medicin og behandlinger.
Åbningen markerer samtidig et skifte fra de tidligere faciliteter under det gamle universitetshospital i Aalborg, hvor dyrene ifølge ledelsen stod i mere trange rammer uden dagslys og med dårligere luftforhold. De nye omgivelser er større og indrettet med operationsstuer til mindre forsøg.
Bag projektet står Region Nordjylland, som vurderer, at de nye rammer både vil løfte forskningen og den kliniske træning. Ambitionen er, at det på sigt skal komme patienterne til gode gennem bedre behandling og mere præcis kirurgi.
Dyrene bruges til træning og udvikling
Forskningsstalden huser dyr, der skal indgå i flere typer aktiviteter. Det gælder både undervisning af sundhedspersonale, kirurgisk træning og udvikling af nye behandlingsmetoder og medicoteknisk udstyr.
Ifølge professor og laboratorieleder Benedict Kjærgaard bliver dyrene blandt andet brugt, når læger og sygeplejersker træner operative indgreb. På åbningsdagen skulle blandt andre læger fra Forsvaret og sygeplejersker bruge dyrene i undervisning på hospitalets operationsstuer.
Han siger: “Dyrene fejler ingenting, lider ikke og føler på ingen måde ubehag.” Ifølge ham bliver grisene først bedøvet, transporteret sovende til hospitalet og derefter lagt i dybere bedøvelse, inden øvelserne går i gang. Efter dagens træning bliver dyrene aflivet.
Etisk debat følger med
Brugen af raske dyr til forsøg og træning rejser et oplagt etisk spørgsmål. Benedict Kjærgaard anerkender selv, at det kan diskuteres, om det er rimeligt at holde dyr i fangenskab og bruge dem i medicinske forsøg.
Hans vurdering er dog, at dyrene i den nye stald har bedre forhold end i traditionel husdyrproduktion. Han peger blandt andet på, at grisene har legetøj og tørt strøelse, og at der under indgrebene er veterinærfagligt tilsyn.
Forsvaret bruger ifølge laboratorielederen også træningen til at forberede sundhedspersonale på behandling af alvorlige skader i en krigssituation. Det giver forsøgsdyrene en rolle i beredskab og akutmedicin, ud over den mere almindelige hospitalsforskning.
Regionen ser gevinst for patienterne
De nye faciliteter skal ikke kun bruges til kirurgisk træning. Dyrene indgår også i udvikling af udstyr og metoder, som kan få betydning for patienter med blandt andet diabetes og øjensygdomme.
Det gælder eksempelvis arbejde med bedre apparater til måling af blodsukker hos mennesker med diabetes samt metoder til hurtigere at opdage blodpropper i øjnene. Den type forsøg er en del af forklaringen på, at regionen har investeret i større og mere moderne rammer.
Lægefaglig direktør i Region Nordjylland, Søren Pihlkjær Hjortshøj, siger: “Vi er i stand til at kunne lave flere videnskabelige forsøg og bedre kirurgisk træning.” Regionens vurdering er, at det i sidste ende skal føre til dygtigere kirurger, stærkere forskning og bedre behandling af patienterne.
- Den nye forskningsstald ligger ved universitetshospitalet i Aalborg.
- Dyrene bruges til kirurgisk træning, medicinske forsøg og udvikling af udstyr.
- Region Nordjylland fremhæver bedre forhold end i de tidligere faciliteter.
