Danmark tager tirsdag et nyt skridt ind i den militære droneæra. En stor tysk overvågningsdrone flyver hen over Jylland i det, Forsvaret beskriver som den første testflyvning i dansk luftrum med et ubemandet militært luftfartøj i den størrelse.
Dronen fjernstyres fra Tyskland, men bevæger sig i samme luftrum som bemandede fly. Det gør flyvningen principielt vigtig, fordi den handler om langt mere end en enkelt tur over landet. Den er også en praktisk prøve på, hvordan store militære droner kan integreres sikkert i dansk luftrum frem mod de danske indkøb, der er planlagt i de kommende år.
Testen sker som led i forberedelserne til, at Flyvevåbnet i 2028 skal modtage egne ubemandede fly af typen General Atomics MQ-9B. De skal efter planen operere fra Flyvestation Aalborg under Eskadrille 729 og bruges til patruljering og overvågning over Grønland og i Nordatlanten.
Flyver fra grænsen til Aalborg og retur
Den drone, der bruges til testen, er en German Heron TP, som tilhører det tyske flyvevåben, Luftwaffe. Piloten sidder på en militær flyvestation i Schleswig i Tyskland og styrer flyvningen derfra.
Ruten begynder ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland. Herfra går turen over den østlige del af Jylland til Aalborg, hvorefter dronen vender om og flyver tilbage til Tyskland via den vestlige del af Jylland. Den samlede flyvetid er beregnet til omkring to timer.
Det er ikke nogen lille drone, der er tale om. Luftfartøjet vejer over fem ton, er 13 meter langt og har et vingefang på 26 meter. Flyvehøjden er omkring syv kilometer, altså i samme luftrum som den almindelige bemandede luftfart. Netop derfor har sikkerhedsgodkendelser og koordinering med civil lufttrafik været afgørende for, at testen kan gennemføres.
Sikkerhed og kontrol er afgørende
Under hele flyvningen er den tyske pilot i kontakt med Naviair, som står for flyveledelsen i dansk luftrum. Det er en central del af testen, fordi store droner ikke blot skal kunne flyve, men også kunne indpasses i et travlt luftrum uden at skabe risiko for andre fly.
Trafikstyrelsen har ifølge Forsvaret godkendt de procedurer, der skal sikre, at flyvningen kan foregå forsvarligt, selv om dronen opererer uden for pilotens synsvidde. Kontorchef Signe Finderup Slot fra Trafikstyrelsen siger til Forsvarets hjemmeside: “Det betyder, at vi har kontrolleret, at der er styr på alle de procedurer, der skal sørge for en sikker navigation i forhold til andre luftfartøjer i luftrummet – også hvis man undervejs skulle miste styringen eller radioforbindelsen.”
Det peger på den centrale udfordring ved store militære droner: De skal kunne håndteres sikkert, også hvis forbindelsen svigter. Derfor er sådanne testflyvninger ikke kun tekniske demonstrationer, men også en prøve på beredskab, procedurer og samarbejde mellem militære og civile myndigheder.
Forberedelse til danske droner i 2028
Forsvaret ser flyvningen som en milepæl i opbygningen af den danske dronekapacitet. Danmark har i flere år arbejdet på at styrke overvågningen i rigsfællesskabets store geografiske områder, især i Arktis og Nordatlanten, hvor afstandene er enorme, og behovet for vedvarende overvågning er voksende.
Store droner som MQ-9B er interessante, fordi de kan være i luften længe og dække store områder uden at kræve samme bemanding som traditionelle overvågningsfly. For et land som Danmark, der skal overvåge både hjemligt luftrum og store nordatlantiske områder, kan det få betydelig operativ værdi.
Brigadechef Hans Peter Andersen kalder på Forsvarets hjemmeside testflyvningen for et vigtigt skridt mod de kommende danske leverancer. Flyvningen viser samtidig, at Danmark i stigende grad læner sig op ad samarbejdet med allierede, når nye kapaciteter skal indfases. Tirsdagens tur over Jylland er derfor ikke bare en teknisk test, men også et konkret billede på, hvordan fremtidens militære luftovervågning er ved at tage form.
