Dette foredrag henvender sig til sendiagnosticerede kvinder med ADHD og deres partnere, som ønsker større indsigt i, hvordan ADHD kan påvirke et parforhold. Oplægget ser nærmere på, hvordan ADHD ofte viser sig hos voksne kvinder, og hvorfor det også kan være krævende at stå ved siden af som partner.
I løbet af aftenen bliver der sat fokus på blandt andet følelsesregulering, intense reaktioner, kommunikation, tempo, impulsivitet, maskering og det "nye" liv i relation til parforholdet. Der er tid til spørgsmål, og foredraget varer 2 timer inkl. pause. Arrangementet finder sted i Foredragssalen Aalborg Hovedbibliotek, Aalborg.





