Et tegnekursus for begyndere og letøvede, hvor billedkunstner Inge Tranter guider dig gennem tegningens grundelementer over fire workshops.
Undervejs kommer I rundt om grundlæggende tegneteori, praktiske teknikker og det at se rigtigt, som er kernen i al tegning. Der er mange øvelser, og alle kan være med. Fokus er på processen mere end det færdige resultat, og der eksperimenteres blandt andet med hurtige streger og gnidninger.
Har du tegnet før, eller deltog du på kurset i 2025 eller 2026? Så får du stadig nye teknikker og udvikler dine færdigheder sammen med Inge.





























