I 2026 markerer Poul Halberg sit 50-års jubilæum som udøvende musiker med turnéen "HALBERG - HALVTREDS". Koncerten samler sange, der har fulgt flere generationer af danske musiklyttere, og byder på numre som "Magi i luften", "Jeg vil la' lyset brænde", "Efterår", "Elskes af dig", "Mandagsstævnemøde", "Brændende læber" og "Fri for at drømme om dig".
Poul Halberg er guitarist, komponist og producer og har sat tydelige spor i dansk rock gennem blandt andet NEWS, Halberg/Larsen og Ray Dee Ohh. På scenen står han sammen med Jette Schandorf (bas, kor), Heidi Degn (vokal), Gorm Bülow (keyboards) og Jesper Thomsen (trommer). Koncerten finder sted på Skråen i Nordkraft, og entréen er 320 kr. Billet skal købes eller bestilles.





