Aalborg Triathlon Klub inviterer til social løbe- og intervaltræning for dig, der allerede løber lidt og gerne vil udvikle dig. Træningen varer ca. 60-90 minutter inkl. pauser og har fokus på teknik, intervaller og puls i et motiverende fællesskab.
Der er åbne træninger hver mandag kl. 16:30 i september og oktober med mødested i lobbyen ved Haraldslund Kulturhus. Deltagelse er gratis som prøvetræning i september og oktober, og der tilbydes 4 ugers gratis prøvetræning, hvis du har lyst efterfølgende. Medbring løbetøj og løbesko; Try Out medlemmer mødes omklædt.





