Kulturkalender

Udstillingsquickie: Inuuteq Storch

Udstillingsquickie: Inuuteq Storch
Omvisning
10SEP.
SEP.10
torsdag 10. september 2026
Kl. 17.30 – 17.55
Kunsten - Museum of Modern Art, Aalborg
Gratis
Læs mere

Få en kort og koncentreret introduktion til Inuuteq Storch - Heart Beats Hope, og oplev fotografier, der åbner et sjældent vindue til livet i Kalaallit Nunaat (Grønland) – set indefra.

På udstillingsquickien bliver fortællingen om den internationalt anerkendte fotograf Inuuteq Storch foldet ud. Hans billeder kredser om hverdagsliv, relationer og landskaber og er præget af et personligt og poetisk blik. Inuuteq Storch arbejder med fotografi som et kunstnerisk udtryk, hvor både det nære og det storslåede får plads i samme fortælling.

Gennem rå portrætter, intime øjeblikke og store naturmotiver undersøger værkerne spørgsmål om identitet, historie og tilhørsforhold. På blot 25 minutter får du en indføring i udstillingens centrale temaer og et nærværende perspektiv på Grønland i dag.

Dette sker også nær dig

Udstillinger, Litteratur