Økonomi ved studiestart, grænserne for politiske slagord og præcision i omtalen af Forsvaret. Det er blandt emnerne i en række nye læserbreve til Berlingske.
I et af brevene retter privatøkonomisk ekspert i Nordea Betina Grimstrup blikket mod de mange unge, der snart begynder på en videregående uddannelse. Hun peger på, at overgangen fra sabbatår med højere indkomst til en hverdag på SU kan blive brat, hvis økonomien ikke er tænkt igennem fra start.
Budskabet er, at et budget ikke behøver at stå i vejen for studielivet, men tværtimod kan give overblik og ro. Hun anbefaler blandt andet, at nye studerende laver et realistisk budget med faste udgifter først, sætter penge af til sociale aktiviteter, holder øje med små daglige udgifter og opbygger en mindre buffer til uforudsete regninger.
Hun skriver blandt andet: “SUen behøver ikke at være en festdræber”.
Et andet læserbrev tager fat på den aktuelle debat om sloganet “Death to the IDF” i universitetsmiljøet. Ella Jakobsen Chievitz, der er bestyrelsesmedlem i Fælleskomiteen for Israel og Dansk-Israelsk Forening – Århus, kritiserer, at sloganet forsvares som institutionskritik.
Hun henviser til juraunderviser Lino Vogts skriftlige svar til Berlingske, hvor han fastholdt, at han kan ønske bestemte israelske soldater ondt, og til ph.d.-studerende og underviser Agnete Vienberg Hansen, som ifølge brevet har forsvaret brugen af sloganet i undervisningen med henvisning til, at det retter sig mod IDF som institution og ikke mod soldaternes død.
Chievitz afviser den skelnen og argumenterer for, at ordlyden rammer mennesker og ikke kun en institution. Hun skriver: “Ord betyder noget. ‘Death’ betyder ‘death’.” Samtidig rejser hun spørgsmålet om, hvem der i så fald skal forsvare Israel, og om universitetet i givet fald også skal kunne rumme budskaber til støtte for IDF, hvis ytringsfriheden skal gælde konsekvent.
I et tredje læserbrev kritiserer Bent Røigaard-Petersen fra Frederiksberg formuleringer i Berlingskes artikel 4. august om kvindelige værnepligtige. Han kalder det misvisende at skrive, at andelen af frivillige kvindelige værnepligtige er steget siden 2011.
Ifølge ham fandtes der ikke kvindelig værnepligt i 2011, men derimod kvinder, som frivilligt meldte sig til militærtjeneste. Han fremhæver, at værnepligt for mænd blev indført med Grundloven i 1849, mens værnepligt for kvinder først er kommet til senere. Pointen er, at der bør skelnes klart mellem frivillig militærtjeneste og egentlig værnepligt.
Læserbreve til Berlingske kan sendes til [email protected].
