En idé opstod efter en hård nattevagt, og den kan på sigt ændre måden, læger undersøger patienter på. Forskere i Danmark arbejder nemlig på at bruge udåndingsluft som et muligt alternativ til nogle af de blodprøver, der i dag er en fast del af udredningen på hospitalerne.
Projektet foregår på Aalborg Universitetshospital, hvor læge og ph.d. Inger Lise Gade gennem en årrække har været med til at udvikle metoder til at indsamle og analysere stoffer i menneskers ånde. Ifølge Ingeniøren har forskerne over cirka ti år identificeret mere end 1.000 proteiner i udåndingsluft, som måske kan bruges til at afsløre alvorlige tilstande som blodpropper og hjerneblødninger.
Perspektivet er stort, fordi en åndeprøve i princippet kan være både hurtigere og mindre belastende for patienten end en blodprøve. Hvis teknologien bliver præcis nok, kan den på længere sigt blive et supplement til eksisterende undersøgelser og måske i nogle tilfælde mindske behovet for stik og prøvetagning.
Fra idé til laboratoriearbejde
Arbejdet er dog langt fra enkelt. Forsøgene kræver specialudstyr og en del praktisk opfindsomhed. Inger Lise Gade beskriver selv opsætningen med ordene: »Det er som taget ud af Olsenbanden.«
Beskrivelsen siger noget om, hvor eksperimentelt feltet stadig er. Når forskere skal indsamle udåndingsluft under kontrollerede forhold, kræver det både præcision og udstyr, der kan håndtere meget små biologiske spor. Selv små fejl i indsamlingen kan få betydning for resultaterne.
Netop derfor har projektet også strakt sig over mange år. At finde proteiner i udåndingsluft er én ting. At dokumentere, hvilke af dem der faktisk hænger sammen med bestemte sygdomme, er noget helt andet. Det kræver mange målinger, sammenligninger og validering, før metoden kan bruges bredt i klinikken.
Kan blive et nyt værktøj i diagnostikken
Forskningen peger på, at udåndingsluft kan rumme langt mere information om kroppens tilstand, end man tidligere har troet. Proteinerne i ånden kan i teorien fungere som biomarkører – altså biologiske spor, der afslører, om noget er galt i kroppen.
Hvis forskerne lykkes med at koble bestemte proteinmønstre til sygdomme som blodpropper eller hjerneblødninger, kan det få stor betydning i akutte situationer. Her er tid ofte afgørende, og hurtigere svar kan være med til at styrke lægernes beslutningsgrundlag.
Det betyder dog ikke, at blodprøver står foran en hurtig afsked. Nye diagnostiske metoder skal gennem omfattende test, før de kan erstatte eller supplere de redskaber, sundhedsvæsenet allerede bruger. Men forskningen viser, at åndeprøver kan være på vej fra idéstadiet til et seriøst medicinsk værktøj.
Et felt med stort potentiale
Interessen for ikke-invasive undersøgelser er vokset markant de senere år. Hospitaler og forskningsmiljøer leder efter metoder, der kan gøre diagnostik hurtigere, mere skånsom og lettere at gentage. Her passer åndeprøver godt ind, fordi de kan tages uden nåle og ofte uden større forberedelse.
Det gør teknologien interessant, ikke kun i forhold til akutte sygdomme, men også i overvågning af patienter over tid. Hvis en åndeprøve kan afsløre ændringer i kroppen tidligt, kan den i fremtiden måske bruges som et ekstra lag i den løbende kontrol af sygdom.
For nu er forskningen stadig under udvikling, men resultaterne fra Aalborg peger på, at udåndingsluft kan gemme på langt flere svar, end man umiddelbart skulle tro. Det, der begyndte som en idé efter en nattevagt, kan ende med at åbne en ny vej ind i moderne diagnostik.
