Café HØK inviterer til åben café for voksne over 18 år, der har oplevet eller oplever depression, bipolar lidelse, stress, angst eller OCD tæt inde på livet.
Caféens frivillige værter har forskellige erfaringer med at leve med disse udfordringer. Nogle har selv en diagnose, andre er pårørende, og nogle har en faglig baggrund inden for sundhed, socialt arbejde eller pædagogik. Fælles for dem er hjertevarme og livsindsigt.
Du kan tage en stille snak med en frivillig eller deltage i en fællesssnak med de andre gæster. Du kan også spille, tegne eller lave noget kreativt, eller du kan bare sidde og mærke stemningen.




























































