Sangvær er et musikalsk fællesskab i krypten under Budolfi Kirke, hvor man synger sammen af Højskolesangbogen, drikker te eller kaffe og taler om løst og fast. Hver gang sætter en af byens gymnasie-, studenter- eller sognepræster dagens tema, og Signe Buch Ladehoff sidder ved klaveret.
Det er for unge og yngre voksne, og du behøver hverken sangtalent eller forkundskaber. Det eneste, der skal til, er lysten til at synge og være sammen med andre om musikken.

































