Hvis du har lyst til hygge med kreative sysler i selskab med andre, er Krea-aften noget for dig. Vesterkær Kirke sætter rammerne for en afslappet aften med plads til fordybelse, kreativitet og fællesskab.
Tag dit eget projekt med, eller lad dig inspirere af de materialer, der er til rådighed. Der kan blive tale om strik, hækling, tegning, maling, perler og meget mere. Det er lige meget, om du er erfaren eller nybegynder. På sigt ønsker arrangørerne også at holde temaaftner, hvor deltagerne kan fordybe sig og lære noget nyt, og de tager gerne imod ideer og ønsker.




































































