Kvinder og piger på flugt risikerer ofte vold, udnyttelse og diskrimination, også efter de har forladt deres hjemland. Til denne aften ser vi på, hvad de møder undervejs i lejre og i nye lande, og hvad der gøres for at beskytte dem.
Med oplæg og en paneldebat får du indblik i, hvordan lokale, nationale og internationale aktører arbejder med forebyggelse, beskyttelse og adgang til rettigheder. Der bliver også talt om, hvor der stadig er huller i sikkerhedsnettet. Arrangementet er for dig, der vil forstå et af tidens vigtigste menneskerettighedsspørgsmål.





































































