Et sorgfællesskab for voksne, der har mistet en ægtefælle, et barn, en søskende eller en nær ven. Her kan man mødes med andre, der kender sorgen, og få hjælp til at sætte ord på den. Ingen behøver være bosiddende i sognet for at deltage.
Fællesskabet ledes af Sofie Stavnager Heissel, der er lærer og kommende psykoterapeut og har ti års erfaring med at arbejde med børn og voksne i krise- og sorgprocesser. Hun har selv personlig erfaring med sorg.
Det er et trygt frirum, hvor alle er velkomne, som de er, og hvor man kan få større selvforståelse og selvomsorg gennem psykoedukation.
Hun medvirker også ved to andre sorgfællesskaber i samme kirkecenter senere i efteråret og vinteren.

















































































