Har du lyst til en sport, der er helt anderledes end fodbold og håndbold? Hos Iron Wolves kan unge mellem 10 og 15 år prøve buhurt, en holdsport hvor to hold på fem kæmper mod hinanden og forsøger at få modstanderen i jorden.
Der bruges slag, brydning, skub og greb, men træningen foregår på en sjov og sikker måde. Til børnetræning er rustningerne bløde, og træningsvåbnene er tilpasset, så alle kan være med.
Du behøver ikke eget udstyr, for Iron Wolves har gratis låneudstyr, og trænerne hjælper dig i gang. Holdet er kendetegnet ved et stærkt fællesskab med imødekommende trænere og holdkammerater.

















































































