Teater Nordkraft genopsætter "Skærsommernat", en fri fortolkning af Shakespeares "En skærsommernatsdrøm". Forestillingen er en teaterkoncert, hvor publikum inviteres med ind i en vild og magisk fest, og hvor handlingen foregår hele vejen rundt om dig, så du er midt i festens hjerte.
Med fem skuespillere, tre musikere og en operasanger skabes en aften ud over det sædvanlige. Forestillingen handler om at finde ny energi og lysten til at forestille sig, at verden kunne se anderledes ud.
Nickie Johansson, Troels Kortegaard Ullerup, Laura Kold og Thomas Nielsen medvirker også i den kommende periode, og forestillingen spilles flere aftener i træk på Teater Nordkraft.



































