Et åbent fællesskab for voksne, der har mistet en ægtefælle, et barn, en søskende eller en nær ven. Her kan man mødes med andre, der kender sorgen indefra, og få lov til at være, som man er.
Sorgfællesskabet ledes af Sofie Stavnager Heissel, der er lærer og kommende psykoterapeut og har selv erfaring med sorg. Hun har desuden ti års erfaring med at arbejde med børn og voksne i krise- og sorgprocesser.
Der arbejdes med at sætte ord på sorgen, og der undervises i psykoedukation, som kan styrke selvforståelsen og selvomsorgen. Arrangementet er for alle og kræver ikke, at man bor i Nørre Tranders Sogn.















































































