Har du mellem 10 og 15 år og lyst til en sport, der er helt anderledes end fodbold og håndbold? Hos Iron Wolves kan du prøve buhurt, en holdsport hvor to hold på fem kæmper mod hinanden og forsøger at få modstanderen i jorden.
Træningen foregår med slag, brydning, skub og greb, men med bløde rustninger og træningsvåben, så alle kan være med. Du behøver ikke eget udstyr, for der er gratis låneudstyr, og trænerne hjælper dig i gang. Holdet byder på et stærkt fællesskab med imødekommende trænere og holdkammerater.


































































