Musikkens Hus i Aalborg byder på en aften med studerende musikere, der spiller solo eller i mindre og større grupper. Som en del af deres uddannelse har de på skift ansvaret for at sammensætte koncertprogrammet, så aftenen byder på forskellige musikalske udtryk.
Aftenen består af 3-5 koncerter på ca. 25 minutter hver. Medvirkende er Rasmus Hansen på guitar, Kresten Soelmark på saxofon, Sniedze Karklina på tværfløjte og Mads Ulrik Rosholm på klaver. Det er en professionel koncertoplevelse i Rytmisk Sal, og de optrædende får efter koncerten feedback fra en underviser og to medstuderende.




































































