Bliver du urolig, når nyhederne handler om krig, klimakatastrofer og hackerangreb? Du er langt fra alene, og der er meget, du selv kan gøre for at bevare roen og handlekraften.
På oplægget forklarer de to oplægsholdere, hvordan moderne krigsførelse og misinformation er tilrettelagt for at skabe frygt, og hvordan du kan undgå at blive grebet af panik. Fokus er på aktuelle globale trusler, men værktøjerne og indsigterne kan bruges i mange andre sammenhænge. Du får også konkrete tips til et enkelt og billigt hjemmeberedskab.
Oplægsholderne er SINDs forperson Mia Kristina Hansen og major og militæranalytiker Alexander Høgsberg Tetzlaff.









































































