Tirsdagsklubben i Gug Kirke er først og fremmest et sted til samvær. Man hygger sig over kaffen og snakker på kryds og tværs om både store og små emner.
Efter kaffen synges der i en god halv time. Der synges årstidens sange, salmer og både gamle og nyere populære sange i et behageligt toneleje. Det er et åbent tilbud for alle, og man kan bare komme, når man har tid og lyst.








































































