QualityDating er et datingkoncept, hvor fokus er på, hvad der gør dig til et godt menneske frem for det overfladiske. Aftenen er for singler i aldersgruppen 30-45 år, som har lyst til at møde nye mennesker i en rolig og hyggelig ramme.
Undervejs bliver du sat i snak med forskellige deltagere af det modsatte køn i korte dates på omkring 10 minutter. Hver date tager udgangspunkt i et fælles emne, som I har valgt ud fra interesser og værdier, så samtalerne let kommer i gang. Til sidst kan du notere, hvilke deltagere du gerne vil have kontakt med, og får efterfølgende besked om dine eventuelle matches.






























































