Ole Grøn tager dig med ind i et næsten ukendt kapitel i Nordjyllands historie. Foredraget handler om et hemmeligt antikommunistisk netværk med danske rødder og tætte forbindelser til USA, som fik betydning både under modstandskampen og i årene efter Anden Verdenskrig.
Her hører du om netværkets baggrund, om stay-behind-aktiviteter, agenttræning og flugtplaner, og om de forberedelser der skulle sikre Danmarks beredskab i en usikker tid. Ole Grøn har selv en personlig vinkel på emnet, idet han efter sin pension gik i gang med sin egen slægtshistorie og sin far, som ledede netværket fra sin tandlægeklinik i Haderslev.
















































