Chris Andersen & Band spiller blues i den muntre ende af genren, med masser af energi og en humoristisk tilgang. Musikken er samtidig følsom og rå, og de fire erfarne musikere fører publikum gennem både egne numre og traditionelle blues.
Bandet består af Chris Andersen på vokal og guitar, Klaus Thrane på trommer, Ib Pallesen på bas og Johannes Aaen på piano. Bluesnews Danmark roser Chris Andersens seneste album for godt håndværk og flotte arrangementer, og det norske magasin Bluesnews Norge gav det 5 ud af 6 stjerner.


























































