Aalborgs ældste og bedst bevarede bygningskompleks, Helligåndsklostret, byder på en rundvisning i julestemning. Stedet ligger lidt skjult midt i byen og har en hyggelig atmosfære og gode historier fra tiden, hvor klostret var hjem for munke og nonner.
Rundvisningen går blandt andet gennem kapitelsalen, hvor kalkmalerierne stammer fra begyndelsen af 1500-tallet. Klostret er et af de få steder i Danmark, hvor man kan opleve både klosterstemning og julestemning i december.
Efter rundvisningen er der juleøl-smagning i klosterkælderen med øl fra Aalborg-bryggeriet Hjort Beer.









































































