Det Wien-baserede ensemble Trio Terrea bygger sin lyd på violin, cello og et specialbygget 31-tone Claviton-keyboard, og resultatet er et musikalsk landskab, hvor grænserne mellem akustisk og elektronisk musik visker ud.
Pianisten Amir Ahmadi former lyden med alternative stemmesystemer, mens violinisten Sarvin Hazin og cellisten Anna Maria Niemiec bygger en flydende klangverden, hvor klassisk tradition møder eksperimenterende samtidsmusik. Musikken trækker både på europæisk kunstmusik og persiske musiktraditioner, og den byder på detaljer, dybde og overraskende klangfarver.
Aftenen passer til dig, der søger musik uden for de vante rammer.















































































