Aalborg Teater sætter den græske tragedie Elektra op med Amalie D. Abildgaard, Anna Bruus Christensen, Camilla Gjelstrup og Adam Schmidt på scenen. Vi følger kongedatteren Elektra, der er spærret inde i kongeborgen hos sin mor Klytaimnestra, hvor hendes vrede og hævnlyst vokser som en del af en lang kæde af blodhævn.
Historien tager sin begyndelse i krigen mod Troja, da Elektras far Agamemnon ofrer sin datter Ifigenia for at få vinden i sejlene, og den uretfærdighed får konsekvenser længe efter hans hjemkomst. Oversættelsen er lavet af Mathilde Moestrup, og instruktionen står Anastasia Holst Nørlund for.














































































