Elsk Aalborg International er et samlingssted for internationale, der gerne vil møde nye mennesker og falde til i Aalborg. Ansgars Kirken står bag arrangementet, og det er gratis og uden tilmelding.
Programmet veksler mellem fællesundervisning, gruppeundervisning og en aktivitet, eller en tur ud i byen. Man kan deltage hele eftermiddagen eller kun i det, der passer en. Børn er også velkomne.














































































