Her lærer børn i alderen 8-13 år de grundlæggende færdigheder i badminton. Træningen tilpasses det enkelte barns niveau, færdigheder og sociale relationer, så der både bliver spillet og lært badminton, og det skal være sjovt undervejs.
Tanken bag træningen er, at jo bedre man bliver til badminton, desto mere lyst får man til at blive ved med at spille. Træningen arrangeres af Aalborg Triton Badminton.





































































