Stram op er et holdtræningspas, hvor hele kroppen bliver arbejdet igennem. Der skiftes mellem øvelser på bænk, på måtte og stående, og der bruges håndvægte, skiver og elastikker.
Timen er tænkt til at opbygge muskeludholdenhed, og den er åben for alle uanset alder og køn. Det er en oplagt mulighed for at prøve holdet af, da der er gratis prøvetræning.























































































