Få en autentisk julestemning på Øen i Aalborg Vestby, hvor de røde hytter og det store tipitelt skaber rammerne for tre hyggelige weekender i træk.
Her kan du gå på opdagelse blandt lokale udstillere, der sælger håndlavet keramik, brugskunst og unikke julegaver. Undervejs kan du nyde gløgg og æbleskiver og møde julemanden. Har du brug for en pause fra kulden, kan du tage ind i restauranten, slappe af i den hyggelige atmosfære og købe en bid mad.









































































